Søg
  • Mie Liv Hansen

Er du/I fremtidsparate?


Det digitale rum har revolutioneret kommunikationen


Fremtidsparate ledere udnytter i stor stil dette til at gøre både intern og ekstern kommunikation flydende og gennemsigtig.


Der er ingen løsning på effektivt, fremtidsparat lederskab, men mange af de bedste ledere har evnen til at tiltrække de lyseste hoveder til deres virksomhed og lade det bedste talent blomstre ved at skabe et miljø, som accepterer fejl og dermed fremmer risikovillighed som en del af innovationen og forretningsudviklingen.


Fremtidsparate ledere er hurtige til at genopfinde deres organisationer ved at lære kolleger og medarbejdere at tænke anderledes. Det digitale samfund kræver, at virksomhederne både kan motivere folk med mange valgmuligheder samt navigere hurtigt og fleksibelt gennem en hastigt foranderlig virkelighed. Samtidig skal ledelsen mobilisere enorme og koordinerende kræfter på at vinde de slag, som er værd at kæmpe for - f.eks. netværkseffekter.


Tænk lige lidt over hvor hurtigt virksomheder som Uber og Airbnb blev succesfulde? Det var digitalisering og netværkseffekten, der bar dem til succes på meget kort tid! Det var behovet for mere fleksible transportløsninger (delebil), billigere og mere fleksible (ferie) boliger og mennesker, lokalt og globalt, der blev koblet sammen via intelligent software og netværkseffekten på nettet og i særdeleshed på de sociale medier.



Hvad gør du som leder?


Skab en kultur som tiltrækker morgendagens talenter og find de medarbejdere, du har brug for, ved at skabe en attraktiv, meningsfuld og værdibaseret virksomhedskultur, som kandidater med de rigtige kompetencer stræber efter.


Omgiv dig med viden og anerkend, at du ikke ved, hvad du ikke ved, og samarbejd med eksperter, der har den specifikke ekspertise, du mangler.


Dyrk en iværksættertankegang og fremelsk innovation og iværksættertrang ved at belønne nye ideer, men husk samtidig at acceptere fejl og fiaskoer som del af en værdifuld læringskurve.


Byg digitale platforme for at forbedre kommunikationen, effektivisere interne processer og genopfinde/forbedre kundeoplevelsen.


Omfavn den voksende kompleksitet da fremtidens kompleksitet kræver innovative løsninger og smidig ledelse for at foregribe udfordringer og udnytte nye muligheder.



Værdibaseret ledelse og netværksledelse bliver mere og mere vigtigt i en verden, hvor kunder og samarbejdspartnere kræver efterlevelse af ’Codes of Conduct’ samt, at der kommunikeres effektivt, internt som eksternt. Kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, myndigheder og omverdenen som helhed stiller øgede krav om ansvarlighed fra virksomhedernes side. Vi ser allerede nu, at der er en stigende forventning om, at ledelsen handler ansvarligt i forhold til klima og miljø, at virksomheden behandler sine kunder og medarbejdernes personlige oplysninger ansvarligt (GDPR), og at ledelsen er forberedt på eventuelle økonomiske kriser som følge af Brexit, handelskrig, cyber-angreb eller andet udefrakommende.


Delegering, involvering og inkludering er nøgleord i den sammenhæng.


Summa summarum: virksomheden skal indarbejde agilitet og kreativitet i hele organisationen, så ledelsen kan gøre det, den er bedst til: det intuitive og menneskelige, dvs. arbejdet med visioner og strategisk innovation, vurdering af fremtidsscenarier, kommunikation med omverdenen samt sikring af, at virksomhedens handlinger afspejler dens værdier.

3 visninger
KONTAKT

H C Andersens Boulevard 9, 1. th.1553 København V, Danmark

+45 3030 4996

mieliv.dk@gmail.com

Lisberg Interim

  • LinkedIn Social Ikon
  • Black Facebook Icon

© 2020 by Mie Liv Hansen